Emma Gad har opstillet en uendelig række af dem. Inge Correll har også forsøgt sig.
Det står vi naturligvis ikke tilbage for!

Vi har nu med absolut eneret for vores gæster opstillet en række regler,
gode råd og anbefalinger - en etikette om man så må sige - for vores bryllup.
Det altovervejende formål hermed er, at såvel gæster som værtspar kommer nogenlunde
helskindet gennem dagen - på såvel fysisk, psykisk og metafysisk plan.

Vi lægger ud med den ceremonielle del af dagen - den kirkelige vielse.
Som en service for gæsterne iler vi her med en række gode råd til, hvordan man eventuelt
kan udfylde de til tider lidt langtrukne perioder under gudstjenesten.

Birgitte og Thomas' metoder til at fordrive tiden i kirken:

Hermed skulle den første del af dagen kunne forløbe smertefrit for størstedelen.

Nu til selve festen. Vi henstiller til, at gængse normer for god opførsel overfor
borddamen/-herren ved middagen overholdes.

Følgende adfærd er således ikke acceptabel under middagen:

Skulle disse enkle - men dog omfattende - regler blive overholdt, er der store chancer for,
at både gæster og brudepar får en god oplevelse med middagen.

Vi iler videre til den sidste del af festen, nemlig når der for alvor skal drikkes igennem.
Det er videnskabelig bevist, at mennesket gennemgår 5 faser i en brandert,
og at der er knyttet et bestemt adfærdsmønster til hver af disse faser. Indgående viden om disse adfærdsmønstre vil kunne mindske omfanget af 
misforståelser, pinlige situationer og fysisk lemlæstelse og derfor henstiller vi til,
at alle nærlæser nedenstående beskrivelser af de fem faser - og vel at mærke så grundigt,
at man er i stand til at identificere dem.

De fem stadier i en brandert:

Fase 1 - KLOG
Individet bliver pludselig ekspert i alt. Man ved simpelthen alt og vil meget gerne dele sin
viden med alle og enhver der lytter til en.
På dette stadie har personen altid RET og selvfølgelig har alle andre,
man taler med URET.
Dette kan føre til nogle heftige diskussioner hvis flere i selskabet er nået til KLOGE-fasen.
 
Fase 2 - SMUK
Individet indser pludselig, at man faktisk er den, der ser allerbedst ud blandt alle gæster,
og at alle vil have ens krop. Man føler, at man kan gå hen til en hvilken som helst
af det modsatte køn og begynde en samtale, fordi man ved, at man ser totalt godt ud.
Og da man stadig er KLOG vil man kunne belære det modsatte køn
om alt mellem himmel og jord.
 
Fase 3 - RIG
I denne fase er man pludselig den rigeste person i hele verden.
Man insisterer på at give en drink til hele selskabet inkl. personale - på trods af,
at drikkevarer er gratis for gæsterne. Men man har simpelthen bare så mange penge,
at man simpelthen må bruge nogle af dem.
Da man samtidig er KLOG vil man være tilbøjelig til at indgå et utal af væddemål
med de andre gæster. 
Om man taber eller vinder er ligegyldig - for man er så utroligt RIG.
 
Fase 4 - UOVERVINDELIG
Individet vil nu i mere udpræget grad ty til slåskampe med alt og alle - især dem,
man har diskuteret og væddet med.
Der er simpelthen ingen, der kan gøre én noget på dette stadie.
Man føler sig også tryg ved at gå hen til et par og udfordre den mandelige/kvindelige part
til kamp.
Man frygter ikke at tabe noget, da man jo både er KLOGERE, RIGERE og SMUKKERE end ham/hende.
 
fase 5 - USYNLIG
Dette er som regel det sidste stadie i en brandert.
Når man er nået hertil kan man tillade sig alt - simpelthen fordi man er blevet usynlig.
Man kan danse på bardisken for at imponere alle dem, der vil have ens krop
og ingen andre i rummet kan se én - heller ikke dem, man har udfordret til slåskamp.
I denne fase er det socialt acceptabelt at skråle med på alle sange,
for der er alligevel ingen, der kan se eller høre én.
Og eftersom man stadig er KLOG, kender man teksten bedre end alle i selskabet.
 

Hermed skulle vi så have dækket de fleste faser af festen med gode råd,
regler og anbefalinger. Følges disse, kan det ikke gå galt.

Skulle man ihvertfald tro...

 

Etikette m.v.